Åben gård søndag den 10. september

6. september 2017

Vi holder åben gård på søndag den 10. september og den 8. oktober, og det er de sidste to gange i år. Begge dage kl 12–17 med rundvisning kl 15.30. Vi serverer det bedste Muld har at byde på, arrangeret i forskellige serveringer, som man kan sammensætte til en overdådig frokost. Man kan også nøjes med en enkelt ret, en kage, et glas, eller man kan spise hjemmefra.

Hvis vejret tillader er der bål og snobrød. Der er pluk-selv blomster og Mulds butik er åben med salg af sylterier, skærebrædder, frø m.m.

Vi tager dankort og kontanter, og alle er velkomne. Ingen tilmelding.