Julesalg af Mulds gode produkter

16. december 2018

Muld har ingen gårdbutik eller café, men nu holder vi et lille 3-dages udsalg af en masse af Mulds gode produkter.

Nogle passer perfekt til julens serveringer, andre kan man have glæde af når som helst.

Vi sælger æblesmør, syltetøj, ribsgelé, syltede græskar, rødbeder og blommer.

Vores henkogte surkirsebær er fantastiske til risalamanden. Noget du ikke kan få i almindelig handel.

Vi har fået slagtet flere af vores grise, så vi sælger kød fersk og fra frost: Nakke, bryst, skinke, bov og ryg med svær, også kaldet flæskesteg.

Der er også medisterpølse, postej, blodpølse og rillettes.

Alt er økologisk og dyrket, avlet og tilberedt af Ane og Jens her på Muld.

Priser fra 25,–

Kom forbi søn 16/12: Kl 10–16
Man eller tirs 17 og 18/12 kl 16–18.

Vi byder på kaffe, te og en lille kage.