Muld-middag og påskefrokost

26. februar 2019

Kom og spis på Muld. Du har kun chancen en gang om måneden (med mindre du skal til et privat arrangement herude)

Muld holder Muld-middag ca en gang om måneden, men i april bliver det en påskefrokost, og det på selve påskedag.

Til den tid burde der være små lam i folden, som man kan kigge til under rundvisningen der starter kl 12. Man kan fint vente med at møde op, til frokosten starter kl 13, men vi anbefaler varmt rundvisningen, især hvis man ikke har spist her før.

Muld-middagen i marts bliver fredag den 15. kl 18.30 med rundvisning 17.30.

Hvis det går som det plejer, bliver det en møghyggelig aften med masser af rare gæster af enhver art og alder, hvoraf nogle krammer os af begejstring, før de tager mætte og glade hjem.

Tilmelding: Skriv til ane@muldpaanettet.dk. Tilmeldingen er bindende 4 dage inden middagen. Med mindre du bliver syg.

Læs mere under fanen kommende arrangementer.